[Teknik og fritid] Be my Eyes er virkelig en fantastisk hjælp

Brian Olesen brian at blindkom.dk
Søn Dec 25 17:03:28 CET 2022


Hejsa på listen

Først vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske jer alle rigtig glædelig jul. Håber I fejrer højtiden på behørig vis og hygger jer helt fantastisk. 😊

Jeg har en del forskellige computere og den mest avancerede af dem er en specialbygget musikcomputer.

Den købte jeg tidligere på året og nu syntes jeg det var ved at være på tide at få den bios-opgraderet, så den yder bedst muligt.

Det kan man ikke selv gøre som blind, da det lettest foregår inde fra bios, som man starter inden Windows starter op.

Så Jeg startede med at se nogle godt informative YouTube videoer om emnet, for at være godt klædt på , til at vejlede en eventuelt seende med at kunne hjælpe mig med det.

Derefter åbnede jeg appen Be My Eyes på min mobiltelefon og fik en super flink ung dame i røret, som startede med at bedyre, at hun ikke var ret god til teknologi. Ikke desto mindre fik vi opdateret min bios og genstartet maskinen, som nu igen kører som en drøm. Hele operationen tog mindre end 5 minutter og det havde ikke været muligt uden Be My Eyes, eller et fysisk tilstedeværende menneske.

 

Dette skriver jeg for at udtrykke min store glæde og begejstring over, at der i dag findes så formidabel en mulighed for at få hjælp til lige hvad man ønsker at låne et par øjne til. 😊

Den var ikke gået for bare 10 år siden. 😊 Brug det godt og sæt pris på det!

 

Mange hilsner

Brian

 

Mvh. Brian Hovmand Olesen tlf. 40 91 65 80 mail: brian at blindkom.dk <mailto:brian at blindkom.dk> 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20221225/27afd3a2/attachment.html>


Mere information om maillisten Teknikfritid.