[Teknik og fritid] Efter fire års forsinkelse og stor ekstraregning: I dag er Danmarks første, moderne letbane fuldt udrullet | Østjylland | DR.DK

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Jan 5 12:21:16 CET 2022


Hej. 

Det er jo nok godt nok, men godtnok også en dyrt omgang. 

MvH.

Hans Mikkelsen.

 

Efter fire års forsinkelse og stor ekstraregning: I dag er Danmarks første,
moderne letbane fuldt udrullet | Østjylland | DR.DK

 <https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland> ØSTJYLLAND

Efter fire års forsinkelse og stor ekstraregning: I dag er Danmarks første,
moderne letbane fuldt udrullet

Men ekspert forudser faktisk, at det snart kan være slut med at bygge
letbaner.



Letbanen i Aarhus er fra i dag fuldt udrullet. (Foto: Henning Bagger ©
Ritzau Scanpix)

 

AF

 <mailto:tlol at dr.dk> Theis Lange Olsen

 <mailto:tian at dr.dk> Tina Vestergaard Andersen

3. JAN KL. 10:50

 

Svigtende bomme, manglende sikkerhedsgodkendelse og frost på
køreledningerne.

Der har været udfordringer nok for Danmarks første, moderne letbane i
Østjylland.

Men fra i dag er Aarhus Letbane fuldt udrullet, når toget for første gang
nogensinde kan glide ind på Grenå Station to gange i timen.

Efter fire års forsinkelse og en ekstraregning på 800 millioner kroner er
planchefen i Midttrafik, Henrik Vestergaard, glad for endelig at være i mål.

- Det er selvfølgelig rigtig stort og et vigtigt skridt at tage for
servicen. Særligt for pendlerne er der stor forskel på, om man kan komme med
toget

en gang i timen eller hver halve time, siger Henrik Vestergaard.

Forsker: Letbaner er økonomisk svære

Forsinkelsen betyder, at Norddjurs Kommune i fire år har haft svært ved at
tiltrække nye borgere med letbanen som argument.

Det siger den nu tidligere borgmester, Jan Petersen (S), der har brugt store
dele af sine 12 år for bordenden på at sikre drift til Grenå hver halve
time.

AARHUS LETBANES UDFORDRINGER

Manglende bomme:

liste med 1 emner

• I begyndelsen af juli 2019 blev en norsk familie ramt af letbanetoget, da
de kørte over skinnerne i Trustrup på Djursland. Den 34-årige far og hans
syvårige

søn blev dræbt ved ulykken. 

Inden ulykken var det planen at sætte bomme op på stedet. De kom op godt en
måned efter.

liste slut

Manglende sikkerhedsgodkendelse:

liste med 1 emner

• Bagermestre i Aarhus havde bagt næsten 5.000 stykker kransekage til den
store dag, hvor letbanen skulle indvies. Men det blev ikke til noget, 

da Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i sidste øjeblik meddelte,

at man af sikkerhedsgrunde ikke kunne godkende indvielsesturen.

liste slut

Frost på køreledningerne:

liste med 1 emner

• Der har i flere omgange været aflysninger af letbanen, fordi der var frost
på køreledningerne. 

Det forsøges nu at køre glycerin på køreledningerne, som burde forhindre, at
de fryser til,

men af til driller frosten alligevel.

liste slut

- Jeg kan ikke gøre op, hvor meget vi har tabt på det. Men jeg er helt
sikker på, at det har påvirket vores muligheder for at fortælle, at man
sagtens

kan arbejde i Aarhus og bo i Grenå eller Trustrup, siger Jan Petersen.

Når Aarhus Letbane fra i dag går to gange i timen fra Grenå Station,
markerer det den sidste del af den fire år lange udrulning af letbanens
etape 1.

Og det kan også meget vel stoppe her, spår lektor i strategisk byplanlægning
ved Aalborg Universitet, Kristian Olesen.

- Lige i øjeblikket regner jeg ikke med, at vi kommer til at se mange flere
letbaneprojekter. Dem, vi er ved at etablere nu, er nok dem, der er økonomi

til, siger han.

Også i Odense og på Københavns Vestegn er kommunerne godt i gang med at
bygge letbaner. Når de er klar, er markedet her også mættet, vurderer
Kristian

Olesen.

I Aarhus var det ellers planen, at endnu en etape skulle føre letbanen til
den nye bydel Aarhus Ø, men det er droppet. Også mulige forbindelser til
bydelen

Brabrand og oplandskommunen Favrskov hænger i en tynd tråd.

BRT-busser vinder frem

I Favrskov er byrådet begyndt at tale om de såkaldte BRT-busser. Og det
giver fin mening, lyder det fra Kristian Olesen.

- Det er en hybrid mellem en letbane og en bus. Det er en bus, som kører på
strøm og tit har sin egen dedikerede busbane og kan komme hurtigere frem.
Typisk

er der også grønne bølger, så den ikke kommer til at holde for rødt, siger
han.

I foråret skal der være for-høring om, hvorvidt linjen til Brabrand skal
være en letbane eller en BRT-bus.

gruppe start BRT står for Bus Rapid Transit. I Aalborg kommer BRT-busser til
at køre på en 12 km lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til

Nyt Aalborg Universitetshospital, efter planen fra 2023. (Foto: Henning
Bagger © Ritzau Scanpix)

BRT står for Bus Rapid Transit. I Aalborg kommer BRT-busser til at køre på
en 12 km lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg
Universitetshospital,

efter planen fra 2023. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

gruppe slut

I Aarhus har Midttrafik regnet ud, at letbanen kører med cirka 4,7 millioner
passagerer om året. Det er halvt så mange som de ni millioner passagerer om

året, man regnede med.

Passagertallene er opgjort, før nedlukninger og restriktioner har påvirket
den offentlige transport.

Der er et sidste bump på vejen til en bedre letbane, for ifølge Midttrafik
er der hele vinteren sporarbejde på en station i Risskov.

Planchef Henrik Vestergaard regner med, at letbanen til og fra Djursland
kører normalt igen fra midt i marts.

Aarhus Letbanes etape 1 var budgetteret til 3,5 milliarder kroner og er endt
med at koste cirka 4,3 milliarder kroner.

Del på Facebook

Del på Twitter

Kopier link

Artikel slut

 

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/efter-fire-aars-forsinkelse-
og-stor-ekstraregning-i-dag-er-danmarks

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220105/033df425/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 59548 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220105/033df425/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.