[Teknik og fritid] Lungeforening undrer sig: 'Budskabet om 4. stik er ikke slået igennem' | Østjylland | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Fre Jul 29 18:17:05 CEST 2022


Lungeforening undrer sig: 'Budskabet om 4. stik er ikke slået igennem' |
Østjylland | DR

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland> ØSTJYLLAND

Lungeforening undrer sig: 'Budskabet om 4. stik er ikke slået igennem'

Blot 3.500 særligt udsatte har fået fornyet vaccination den seneste måned



Der er vaccineret 3.500 særligt sårbare, siden statsminister Mette
Frederiksen sammen med sundhedsmyndighederne fremlagde strategien for
efterårets coronaindsats. Det er for lidt, mener Lungeforeningen. (Foto:
Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

 

AF

 <mailto:gih at dr.dk> Gitte Hansen

 <mailto:fen at dr.dk> Flemming Nielsen

22. JUL KL. 05:55

 

De særligt sårbare skulle have muligheden for at få et fjerde vaccinestik,
så de kunne være godt beskyttet mod corona, når efteråret kommer.

Det var signalet fra statsministeren og sundhedsmyndighederne på et
pressemøde for en måned siden.

Men kun en mindre gruppe af de særligt sårbare har fulgt imod myndighedernes
opfordring. Det gælder cirka 3.500 personer på den måned, der er gået siden

pressemødet.

Den gang hed det blandt andet, at alle over 50 år skal tilbydes det fjerde
stik fra 1. oktober. Plejehjemsbeboere kommer til lidt før og kan få
vaccinen

fra 15. september.

Og så var der altså et tilbud til dem, der er mest udsatte, hvis de bliver
smittet med corona.

- Derfor vil sundhedsmyndighederne allerede nu udvide mulighederne for, at
jer, der er særligt sårbare, kan blive revaccineret inden sommerferien,
sagde

statsminister Mette Frederiksen på det tidspunkt.

'Meget lavt tal'

På den baggrund er 3.500 særligt sårbare revaccinerede siden pressemødet
meget få, lyder det fra Lungeforeningens formand, Torben Mogensen.

- Det er et meget lavt tal i betragtning af hvor mange mennesker, der har
særlige tilstande, siger han.

Han kritiserer Sundhedsstyrelsen for ikke at informere godt nok.

- Med den spredning, vi trods alt ser med covid i øjeblikket, mener jeg, at
Sundhedsstyrelsen skal være meget klar om hvem, der skal have det fjerde
stik

nu, og hvem der skal vente, siger Torben Mogensen.

74-årige Bente Langballe Griffith fra Aarhus er også forvirret over, om
tilbuddet gælder hende. Hun har lungesygdommen KOL og kun 42 procent af sin
lungefunktion

tilbage og vil gerne have sit fjerde stik snart.

- Jeg har fået at vide, at mine lunger ikke kunne tåle, hvis jeg skulle få
corona. Efterhånden har jeg fået de tre vaccinationer, men da det ligger så

langt tilbage, er jeg i tvivl om, hvor meget de dækker.

- Det er otte måneder siden, jeg selv fik det tredje stik. Derfor kan jeg
ikke lade være med at tænke på, om jeg har så meget ballast med mig lige nu,

siger Bente Langballe Griffith, der er KOL-patient. (© PRIVATFOTO)

Lagt ud til lægernes skøn

Der er altså for få af de sårbare, der er blevet vaccineret igen, lyder det
fra Lungeforeningens formand, Torben Mogensen.

- Budskaberne er ikke slået ordentligt igennem. Der har jo været meget
diskussion om, hvornår plejehjemsbeboerne kan få stikket. Så jeg tror, at
der er

stor usikkerhed om hvem, de udsatte personer er, som Sundhedsstyrelsen rent
faktisk tænker på.

Da myndighederne udpegede 'udvalgte patienter med særligt øget risiko',
dengang de første corona-vaccinationer skulle prioriteres i starten af 2021,
var

gruppen på cirka 240.000 personer.

Men Sundhedsstyrelsen vil ikke sætte tal på gruppen i denne omgang, fordi
det i høj grad er lagt ud til de praktiserende lægers skøn, hvem det handler

om.

SÆRLIGT SÅRBARE KAN FÅ 4. STIK

Praktiserende eller behandlende læger kan ordinere en boostervaccination.Det
kan for eksempel være til:

liste med 4 emner

• 23-årig med cystisk fibrose med hyppige lungebetændelser og indlæggelser

• 50-årig mand med tarmkræft, der for nyligt har afsluttet kemoterapi

• 65-årig kvinde med svær overvægt og sukkersyge med alvorlige følgesygdomme

• 82-årig kvinde med hurtigt indsættende funktionstab og tegn på
underernæring

liste slut

Kilde: Sundhedsstyrelsens retningslinje for booster-vaccination.

Torben Mogensen mener, at der er brug for informationskampagner om
muligheden for fjerde stik til særligt udsatte, og så spiller netop de
praktiserende

læger en central rolle.

- De er jo nøglepersoner i den her situation i modsætning til tidligere,
hvor regionerne stod for vaccinen. Derfor skal de også være fuldt
informerede

om hvem, der skal have det fjerde stik allerede nu, siger Torben Mogensen.

KOL-patient er usikker

74-årige Bente Langballe Griffith ved i hvert fald ikke, om hun som
KOL-patient er omfattet af tilbuddet eller ej.

- Det er ikke godt at vide. Jeg kan kun gisne om det. Det hedder 'de særligt
sårbare', og det kan jo være folk med immundefekter eller folk, der får
immundæmpende

medicin. Det er otte måneder siden, jeg selv fik det tredje stik. Derfor kan
jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg har så meget ballast med mig lige

nu.

Hendes læge kunne heller ikke give en klar besked.

- Hun sagde, at det lå ikke helt klart, hvordan man ville gøre. Men det
ville komme i løbet af efteråret, og i tilfælde af, at jeg fik corona, så
havde

man medicin, der kunne afværge et alt for hårdt forløb, hvor det kunne gå i
lungerne.

Professor: Få stik før efteråret

Eskild Petersen er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus
Universitet, og han mener, at det er vigtigt, at de sårbare kommer i gang
med at

få fornyet vaccinationen.

- Vi ved, at der har været stigende smittetal både i Danmark og i Europa de
seneste uger, og der er en ny variant på vej ind. Så kommer efteråret, hvor

vi ved, at en luftvejsvirus spreder sig mere, end den gør om sommeren. Så
der er al mulig grund til at få det fjerde stik, hvis man tilhører de
sårbare

grupper, og det er mere end seks måneder siden, man fik sit tredje.

Bente Langballe Griffith vil forsøge at bestille tid til fjerde stik igen,
så snart lægen og hun selv er hjemme fra ferie. Coronatiden med isolation og

evig bekymring har hverken været sjov eller sund for hende.

- Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har været lige så isoleret, som jeg
har været. Men jeg havde en læge, der sagde, at det kunne mine lunger ikke

tåle, og min datter blev voldsomt syg af den første bølge, siger hun.

Derfor blev coronatiden præget af isolation.

Bliver skør af være alene-

Det har jeg gjort, at jeg har holdt mig inde, og kun gået tur om morgenen,
før der var for mange på gaden. Men man bliver lidt skør af at være alene,
alene,

alene…

Men det skal ikke opfattes som kritik af myndighederne, understreger Bente
Langballe Griffith, for generelt er hun godt tilfreds med, at corona er
blevet

håndteret, så udsatte personer som hende blev beskyttet.

- Jeg klager ikke. Jeg er stadig dybt taknemlig, men det forhindrer mig ikke
i gerne at ville have det fjerde stik.

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere Lungeforeningens kritik af,
at kommunikationen om muligheden for fjerde stik er for dårlig.

Del på Facebook

Del på Twitter

Kopier link

Artikel slut

hovedregion slut

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220729/06824a04/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 18557 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220729/06824a04/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.