[Teknik og fritid] Trafikselskab inden snestorm: Måske en god idé at arbejde hjemmefra tirsdag | Nordjylland | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Mar 6 14:19:31 CET 2023


Trafikselskab inden snestorm: Måske en god idé at arbejde hjemmefra tirsdag
| Nordjylland | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland> NORDJYLLAND

Trafikselskab inden snestorm: Måske en god idé at arbejde hjemmefra tirsdag

Det nordlige Jylland risikerer at få op mod 40 centimeter sne, advarer DMI.



Nordjyllands Trafikselskab forventer aflysninger og forsinkelser på grund af
sneen tirsdag. Arkivfoto: Per Rasmussen/Scanpix

 

AF

 <mailto:xmje at dr.dk> Mads Mostrup Jensen

I DAG KL. 12:41

 

Hvis du tager bussen eller toget på arbejde, bør du overveje alternative
transportformer tirsdag. Måske er det en god idé at snuppe en
hjemmearbejdsdag, hvis du kan.

Vi vil ikke risikere at køre folk til steder, de ikke kan komme hjem fra.

METTE HENRIKSEN, CHEF FOR KUNDER OG SALG, NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB

Sådan lyder opfordringen fra kundechef Mette Henriksen fra Nordjyllands
Trafikselskab inden den snestorm, der rammer især det nordlige Jylland
mandag aften og natten til tirsdag.

- Vi får ikke noget overblik før tirsdag morgen, men der er en risiko for
mange forsinkelser og aflyste ture, siger hun.

Trafikselskabet har allerede valgt at aflyse flex-, flexhandicap- og
plusture.

- Vi vil ikke risikere at køre folk til steder, de ikke kan komme hjem fra,
siger Mette Henriksen.

Mest sne nord for Limfjorden

DMI varsler om farligt vejr med risiko for op til 40 centimeter sne og
kraftig blæst i Nordjylland samt dele af Midt-, Vest- og Østjylland. Særligt
området nord for Limfjorden kan blive hårdt ramt.

 

DMI advarer om farligt vejr i store dele af det nordlige Jylland. (© dmi)

Hos Falck i Nordjylland tager man situationen meget alvorligt, fortæller
områdeleder Brian Olsgaard.

- Vi har mandet ret kraftigt op og kaldt ekstra folk på arbejde. Vi
forventer, at der bliver rigtig meget at se til fra Randers og nordpå. Vi
taler om kørsel i sne og glat føre, men også væltede træer på grund af
blæsten, siger han.

Spidsplovene er klar

Hos Beredskabsstyrelsen føler man sig godt klædt på til at håndtere
snevejret.

- I den aktuelle situation har vi klargjort et par spidsplove ved vores
center i Thisted, så vi kan komme frem eller assistere andre
beredskabsmyndigheder med at komme frem, siger vagthavende officer Hans
Bruhn til Ritzau.

- Tilsvarende har vi ved vores afdeling i Midtjylland en spidsplov klar,
fortæller han.

Handelsskole har fjernundervisning

På Aalborg Handelsskole behøver elever, kursister og lærere ikke bekymre sig
om at kæmpe sig frem gennem snemasserne tirsdag morgen. Her har man allerede
mandag besluttet, at tirsdagen står på fjernundervisning.

 

Her er prognosen for tirsdag morgen klokken 8.00. Det sner i det meste af
landet. I den nordlige del af landet ventes over døgnet 15-20 cm sne, i den
sydlige del 2-10 cm, hvoraf en del vil falde som ”våd sne” – altså tøsne
eller slud. (Foto: © DR vejret, DR vejret)

- Det skal begynde at sne klokken 22 i aften, så vi ved ikke, hvad vi står
op til. Ved at tage beslutningen i god tid kan vi sagtens få en god
undervisningsdag uden personligt fremmøde, siger direktør Rikke
Christoffersen.

- Vi ville ikke have taget den beslutning for fem år siden, men vi har lært
noget af corona-tiden, og vi ved, at vi er gode til fjernundervisning,
tilføjer hun.

 

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/trafikselskab-inden-snestorm
-maaske-en-god-ide-arbejde-hjemmefra

 

 

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20230306/32a8c627/attachment.html>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 15199 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20230306/32a8c627/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.