Made by Google 2025
Onsdag den 20. august kl. 19:00 finder årets helt store begivenhed sted, hvis man vil opleve de nyeste vidundere, Google har at præsentere.
I de senere år er Google kommet godt med på bølgen af smartphones, og da det er dem, der udvikler skærmlæseren TalkBack, giver det god mening at følge med i, hvad de sender på markedet.
Deres Pixel 9-telefon blev super populær sidste år – især i blindeverdenen – og nu barsler de med en opgraderet version 10 med lidt bedre specifikationer, som kan klare kravene fra de mange nye AI-tjenester, der spirer frem overalt.
Der bliver også vist en række andre spændende ting, så det er bare med at holde sig til.
Kom og vær med – og lad os efter dette engelsksprogede arrangement få en rigtig god sludder om alle nyhederne og vores meninger og holdninger til de forskellige ting, der bliver vist.
Det er faktisk super sjovt og inspirerende at høre, hvad andre oplever sådan en aften, og om nogle af nyhederne fanger os.
Vi afholder som sædvanligt dette arrangement via Zoom, og det direkte link på dagen er:
Link til vores eventside
Kategorier