[Musiklisten] Anmelder: Rolling Stones afliver sejlivet myte med nyt album | Kultur | DRnnh

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Søn Jul 12 20:35:38 CEST 2026


Anmelder: Rolling Stones afliver sejlivet myte med nyt album | Kultur |
DRnnh

 

Kultur forside

Anmelder: Rolling Stones afliver sejlivet myte med nyt album

Anmelderne er begejstrede, efter at Mick Jagger og co. har sendt ny plade på
gaden.

Ronnie Wood, Mick Jagger og Keith Richards har netop sendt endnu et Rolling
Stones-album på gaden. Det 25. i alt fra det britiske rockband. (Arkivfoto)

(Foto: © Chris Helgren, Reuters/Ritzau Scanpix)

Læs artiklen op, Tryk Escape for at stoppe

Slå ordforklaringer til

Åben tekststørrelsesindstillinger

Af

Anders Dall

I går kl. 18:59

Der bliver flået i guitarstrengene, trommerne falder ind, og så er stemmen
der med et karakteristisk ”yeah!”, som kun Mick Jagger kan levere det.

Så er vi ligesom i gang på The Rolling Stones nye album ’Foreign Tongues’,
der udkom i går.

Det er ”Stones-agtig comfort food,” skriver musikmagasinet 

Rolling Stone

 og trækker fire ud af fem stjerner ud af anmelderhatten til det nye album,
der er det 25. i rækken fra det britiske rockband.

De er stadig mestre i rock’n’ roll, mener musikmediet 

Gaffa,

der sender fem ud af seks stjerner til bandet, der har 82-årige Mick Jagger
i front.

Musikmediet 

NME 

ser heller ingen tegn på svækkelse i Jaggers stemme til trods for ”tusinde
timer med livesang” gennem årene og kalder albummet ”friskt” og ”fyldt med
perler”.

Læs også: Folk har spurgt 82-årige Mick Jagger om det samme, siden han var
29

Selv om Mick Jagger, Keith Richards og Ronnie Wood er godt oppe i årene, så
er energien der stadigvæk til at sætte musik sammen.

Med albummet modbeviser de tre en af rockhistoriens sejlivede myter. Det
mener i hvert fald Erik Jensen, der er journalist på Politiken og avisens
tidligere

musikredaktør.

- En af rockmusikkens store myter er jo, at man laver god rockmusik, mens
man er ung, og jo ældre man bliver, jo dårligere bliver man til det.

- Det er sådan lidt bizart for mig, fordi så skulle rockmusik jo være det
eneste fag i verden, hvor man ikke bliver bedre med erfaring, siger Erik
Jensen

til  

P1 Morgen.

Det er sjældent stillestående, når Mick Jagger går på scenen med the Rolling
Stones. Til trods for sine 82 år er han kendt for at løbe rundt på scenen.

(Arkivfoto) (Foto: © Mario Anzuoni, Reuters/Ritzau Scanpix)

I hans øjne viser Jagger, Richards og Woods, at de i en meget høj alder er i
stand til at lave bemærkelsesværdig og vedkommende musik. 

- Alderen i sig selv er jo ikke nogen garanti for, at det skal være godt.
Jeg synes bare, det bærer så meget præg af, at her er der nogen, der viser,
hvad

de har lært, og hvad de kan, og de kan stadig være relevante, siger Erik
Jensen, der også har anmeldt albummet for mediet 

All That.

Her har han givet det fem ud af seks stjerner.

Ingen turne - lige nu

The Rolling Stones er ikke ene om at udgive musik i en sen alder. Tidligere
på sommeren gav 83-årige Paul McCartney lyd fra sig med et nyt album, som
også

høstede anerkendende nik fra musikanmelderne.

Læs også: I morgen er McCartney tilbage med sit 'muligvis bedste album i
dette årtusinde'

Men hvad så? Kan vi bare forvente, at eksempelvis The Rolling Stones bliver
ved med at spytte plader ud?

Erik Jensen har sine tvivl. Den her plade kan godt gå hen og blive en
afskedsplade, vurderer han.

- Da Mick Jagger og Ronnie Wood præsenterede den nye plade ved en begivenhed
i London, var guitarist Keith Richards fraværende. Og de skal heller ikke

turnere med pladen. I hvert fald ikke lige nu, siger han.

Mick Jagger har selv udtalt til musikjournalist Mikkel Falk Møller, at han

"virkelig gerne vil være on the road med The Stones."

Usikkerheden omkring endnu en turne kan ifølge Erik Jensen meget vel hænge
sammen med, at Keith Richards simpelthen er for fysisk svag til at tage på
turne.

- Det kan sagtens være, Mick Jagger kan lave en plade mere næste år. Det kan
jeg på ingen måde afvise. Men om det bliver en Rolling Stones-plade, vil jeg

nu stadig mene er meget usikkert, siger han.

Du kan høre interviewet med Erik Jensen i P1 Morgen herunder:

GÅ TIL INDHOLD

hovedregion

DR LYD

P1 Morgen

Lørdag 11. juli 2026

Hvorfor holder flere danskere sommerferie i Danmark? Kan den norske VM-feber
fortsætte for Haaland og Norge mod England? Hvorfor skal vi fejre 50-året

for, at det blev lovligt at nøgenbade på stranden?Dagens vært: Pernille
Rudbæk.

hovedregion slut

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/anmelder-rolling-stones-afliver-sejlivet-my
te-med-nyt-album

 

 

 

-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/musiklisten_blindkom.dk/attachments/20260712/60de4d0d/attachment.htm>


Mere information om maillisten Musiklisten.