[Teknik og fritid] Energipriserne er stukket helt af: Sådan kan du spare flere tusinde kroner | Penge | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Jan 12 09:42:41 CET 2022


MVH.

Hans Mikkelsen. 

 

https://www.dr.dk/nyheder/penge/energipriserne-er-stukket-helt-af-saadan-kan
-du-spare-flere-tusinde-kroner

 

Energipriserne er stukket helt af: Sådan kan du spare flere tusinde kroner |
Penge | DR

 

 <https://www.dr.dk/nyheder/penge> PENGE


Energipriserne er stukket helt af: Sådan kan du spare flere tusinde kroner


Vidste du, at du kan spare flere tusinder kroner, hvis du er villig til at
skrue ned for radiatoren?



Illustration: (Morten Fogde).

AF

 <mailto:emii at dr.dk> Emil Søndergård Ingvorsen

I GÅR KL. 13:50

 

ar den benhårde og ubarmhjertige konklusion, da Danmarks Statistik i går
sendte dugfriske tal på gaden, der viser, at inflationen - altså stigningen

i priserne - var steget med 3,1 procent på et år.

Det vil altså sige, at en vare, der i december 2020 kostede 1.000 kroner et
år senere gennemsnitligt ville være prissat til 1.031 kroner.

Stigningerne betyder konkret, at en gennemsnitsfamilie med en voksen og to
børn i december 2021 

skulle bruge 14.100 kroner mere på at købe de samme varer som et år
forinden.

Bag den store samlede inflation gemmer sig endnu mere voldsomme stigninger
på enkelte varer.

For når man ser på priserne på natur- og bygas og almindelig gas, så er de
næsten fordoblet, og priserne ser endnu ikke ud til at være på vej tilbage
til

et mere fornuftigt niveau.

Derfor er der flere hundredtusinder af kunder, som kan se frem til en
ekstraregning på mange tusinde kroner i år. Det gælder både dem, der er
naturgaskunder,

men også dem, som har et fjernvarmeselskab, der mestendels anvender gas
eller strøm.

Vilde stigninger Så meget dyrere er natur- og bygas

Chart

Kilde: Danmarks Statistik. I grafikken bruges et indekstal, der hedder 100
for at kunne sammenligne udviklingen. Indekstal 100 var prisen på den
respektive

vare I 2015, og er den måde DST selv opgør forbrugerpriserne.

For netop strøm er også blevet dyrere, og det rammer alle de mange kunder,
der ikke har en fastpris-aftale hos deres elselskab. Ligeledes går det også

ud over dem, der har en eldrevet varmepumpe.

Det seneste år er el nemlig steget med 32 procent, viser Danmarks Statistiks
tal.

Men hvordan får du så barberet ned på to af de absolut største merudgifter i
din husholdning. Det har vi talt med Tue Patursson, der er fagekspert i
byggeteknik

og energi hos Videnscenteret Bolius, om.

Herunder giver han sine seks bedste råd.

Overvej at skrue ned for varmen

Når det er koldt uden for, så er der ikke nogen grund til, at du skal kunne
gå i shorts og bare fødder inde for hjemmets fire vægge. Det er helt ok at

iklæde sig en sweater for ikke at fryse.

Der er nemlig rigtig mange penge at spare, hvis du skruer lidt ned for
varmen. En huskeregel er, at hvis man går én grad ned i temperatur
indendørs, så

kan man spare fem procent på varmeregningen.

- Mange har 22 til 24 grader derhjemme. Der kan man sagtens overveje, om man
for eksempel kan klare, at det er to grader koldere. Det er relativt simpelt

og meget håndgribeligt at gå til, siger Tue Patursson.

En besparelse på for eksempel 10 procent i varmeregningen - altså 20 i
stedet for 22 grader i dit hjem - så kan det for mange give en besparelse på
flere

tusinder kroner om året.

Hvis du skal på ferie, så kan det være en god idé at skrue termostaten ned
på én eller to for at bevare noget cirkulation i rørene. Undgå at slukke
helt,

lyder rådet fra Bolius.

Så meget dyrere bliver varmeregningen

Chart

Kilde: Dansk Energi på baggrund af priser fra SYSPower og Forsyningstilsynet
samt SKAT, Energistyrelsen og DMI

Radiatorer skal stå på det samme

Du har måske overvejet det.

At slukke for radiatoren i køkkenet og i stedet sætte den i stuen op på
fuldt drøn.

Men, men, men. Det er bestemt ikke en god idé, forklarer Tue Patursson fra
Bolius.

- Det er mest optimalt, at alle radiatorer står på det samme, siger han og
fortsætter:

- Hvis du vælger at sætte en radiator på fuld styrke, så skal den op i meget
høje omdrejninger, da der skal løbe meget vand igennem. Det er bedre, at
radiatorerne

i dit hjem arbejder sammen.

Tue Patursson fortæller, at det ikke er her, at du sparer rigtig mange
penge, men at det er en nem måde at spare en smule på.

Skal dit gasfyr skiftes ud?

Gør du de to ovennævnte ting, men river dig stadig i håret i frustration,
når den kvartalsvise varmeregning triller ind ad døren?

Så er det måske på tide gå en helt anden vej.

Tue Patursson fortæller, at man måske bør overveje, om man kan overgå til
fjernvarme - hvilket selvfølgelig kun er en mulighed, hvis dit område er
dækket

af et fjernvarmeselskab.

Ellers kan du overveje, om du skal have en varmepumpe, der kører på el, i
dit hjem, i stedet for et gasfyr.

- Selv om elpriserne er gået i vejret, så er det ikke tilnærmelsesvist så
dyrt som gas lige nu, siger Tue Patursson fra Bolius.

Han opfordrer dog også til ikke at gå i panik, selv om din varmeregning er
steget markant.

- Hvis du lige har fået et nyt gasfyr til 35.000 kroner, så er det nok ikke
nu, at du skal skifte varmekilde. Jeg vil ikke opfordre til en sådan brug og

smid væk-kultur.

- Men hvis dit fyr måske har fem år igen, så kan det godt være, at du kan
overveje en alternativ løsning med de priser, der er, siger fageksperten fra

Bolius.

Undgå standby-spild

Er du også én af dem, der glemmer at slukke på kontakten, efter at du har
slukket dit tv?

Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så skal du måske læse dette råd
ekstra grundigt.

For det er ikke kun på varmeregningen, der er penge at hente. Elpriserne er
nemlig også løbet løbsk, men relativt simpelt kan du faktisk spare
hundredvis

af kroner.

Tue Patursson fra Bolius fortæller, at apparater på standby kan sluge op til
15 procent af dit samlede elforbrug.

- Og det kan blive ekstra dyrt, hvis du for eksempel har to teenagere, der
har en gaming-computer hver, siger han.

Det kan dog være svært for mange at få slukket alle apparater. Derfor kan du
for eksempel investere i en elspareskinne, der fungerer som en almindelig

stikdåse, forklarer Bolius-eksperten.

Det smarte ved skinnen er, at du kan slukke alle de apparater, der er
tilknyttet stikdåsen, samtidigt.

Strøm er billigere om natten

Du kender nok det, at du lige er kommet hjem fra arbejde og vil klare de
sureste pligter med det samme.

Derfor sætter du en tøjvask over lige så snart, du er kommet ind ad døren,
og når aftensmaden er ryddet væk, så starter du opvaskeren.

Det kan dog være en god idé at vente. Strøm er nemlig klart dyrest i
tidsrummet 16 til 20, og hvis du har en timer på den hårde hvidevarer, så
kan du sætte

dem til at køre om natten og hænge tøjet op om morgenen.

- Om natten koster strøm langt under halvdelen af prisen, så her er der
mange penge at spare. Det er måske kun et par kroner per vask, men det løber
op

i mange penge over tid, siger Tue Patursson fra Bolius.

Er det på tide at skifte hvidevarerne ud?

Hvis din vaskemaskine eller ovn synger på sidste vers, så skal du overveje,
om du skal ud at finde den billigste på markedet, eller om du skal tage
spenderbukserne

på og købe mere energivenligt.

De lidt dyrere hvidevare udmærker sig nemlig ofte ved at være mere
energisparende. Så selv om du måske skal betale lidt mere til at starte med,
så kan

det tjene sig ind over tid.

- Hvis din opvaskemaskine er en A+++, så sparer du cirka 25 procent, end
hvis din vaskemaskine har energimærke A, siger Tue Patursson fra Bolius..

Han opfordrer til, at man ikke skifter sine hvidevarer ud, hvis de stadig er
velfungerende og relativt nye. Det er kun, hvis de er ved at være udtjente,

at man skal overveje at købe mere energivenligt.

Disse varer er steget mest i 2021

Chart

Kilde: Danmarks Statistik - stigningen i priser er beregnet fra december
2020 til og med december 2021. De forskellige varer er ikke vægtet i
grafikken

i forhold til, hvor meget de har af betydning for de samlede
forbrugerpriser. 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220112/d8f2843f/attachment.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 17408 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220112/d8f2843f/attachment.jpg>


Mere information om maillisten Teknikfritid.