[Teknik og fritid] Dansk flyselskab: Grønne flyvninger er indenfor rækkevidde i 2025 | Seneste nyt | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Tir Sep 20 18:01:15 CEST 2022
Dansk flyselskab: Grønne flyvninger er indenfor rækkevidde i 2025 | Seneste
nyt | DR
13 MIN. SIDEN
Dansk flyselskab: Grønne flyvninger er indenfor rækkevidde i 2025
AF
<mailto:ise at dr.dk> Lis Eilsøe
Flyselskabet Danish Air Transport (DAT) med ruter fra København til
Bornholm, Aalborg, Billund og Karup er klar med planer for den første grønne
indenrigsflyrute.
Det offentliggjorde selskabet efter at regeringen i dag lancerede en plan,
der skal støtte udviklingen af grøn luftfart fra 2025.
Ifølge DAT-direktør Jesper Rungholm kan DAT have grønne fly i luften i løbet
af 2025, hvor regeringen planlægger at indføre en grøn flyafgift.
Og at det er 'indenfor rækkevidde', at DAT kan komme til at flyve 100
procent grønt i 2030.
Flyet skal flyve på brint, der er baseret på vedvarende energikilder.
Danske Everfuel, der er på vej med sit første Power-to-X-anlæg i Fredericia,
skal levere brinten, mens fransk-amerikanske Universal Hydrogen både skal
transportere brinten og bygge flyet om.
- Vi konverterer i første omgang et af vores nuværende fly. Tankene skal
være ombord i flyet, så derfor kan det flyve til alle vores destinationer,
siger DAT-direktør Jesper Rungholm.
De tre parter har arbejdet med planerne siden foråret.
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/dansk-flyselskab-groenne-flyvninger-er-ind
enfor-raekkevidde-i-2025
MVH.
Hans Mikkelsen.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20220920/7bf1bc73/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.