[Teknik og fritid] Danske cyklister har været vovehalse, feminister og klimatosser. Er de nu ældre mænd, der bøvler med stangen? | Kultur | DR

Lør Sep 14 16:49:20 CEST 2024

Danske cyklister har været vovehalse, feminister og klimatosser. Er de nu
ældre mænd, der bøvler med stangen? | Kultur | DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/kultur> Kultur

Danske cyklister har været vovehalse, feminister og klimatosser. Er de nu
ældre mænd, der bøvler med stangen?

En ny kampagne fokuserer på de ældre cyklister. Her er 4 andre måder,
cyklister er blevet set på gennem 150 år.

Cyklen og cyklisten er gennem tiden blevet set som vovet, moderne,
feministisk, klimavenlig og et storbyfænomen. Nu er der flere og flere ældre
på de danske veje og cykelstier - men betyder det, at den typiske cyklist nu
skal opfattes som en ældre herre? (Foto: © DR Grafik: Søren Winther Nørbæk)

AF

Frederik Bjerre Andersen

I DAG KL. 11:00

- Jeg er altså begyndt at bøvle noget med stangen.

Den lidt lumre klage kommer fra en ældre mand i 

Rådet for Sikker Trafiks nye kampagnevideo.

Den skal få ældre til at bruge cykler uden tværstang, køre med sidespejle og
komme indkøbsvarerne i cykeltasker i stedet for at hænge dem på styret.

Antallet af ældre, der kommer alvorligt til skade på cykel, er nemlig 

fordoblet på bare 10 år.

Der sker samtidig med, at de 60-69-årige faktisk i snit 

cykler mere end de 30-59-årige i dag.

Så er den danske cyklist nu ved at ændre sig til en ældre mand?, spurgte de
forleden i 

radioprogrammet 'Kulturen' på P1.

Det kan du læse et svar på nederst i denne artikel. Den danske cyklist har
nemlig haft flere forskellige ansigter gennem tiden.

Her guider Martin Zerlang dig igennem 157 års cykelkultur. Han er professor
emeritus i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet

og har skrevet bogen 'Danmark set gennem et cykelhjul'.

1

Vovehalsen

(Foto: © Alfred Benzon/ Det Kongelige Bibliotek)

De første cykler i Danmark vakte stor opsigt, da de blev præsenteret i
Tivoli i København i 1869 – og forlystelsesparkens huskomponist H.C. Lumbye
skrev

endda en lystig 'Velocipedes Galop' til lejligheden. Den minder i øvrigt en
del om hans mere kendte 'Champagnegalop'...

Velocipeden havde to lige store hjul, men pedalerne sad fast direkte på
forhjulet. Mange, der prøvede køretøjet, faldt dog af i farten, og det gav
køretøjet

øgenavnet 'Væltepeter'.

Derfor er de første cykler heller ikke for hvem som helst:

- De første cyklister, det var jo på en måde vovehalse, siger Martin Zerlang
i '

Kulturen' på P1.

- I starten var det mest unge mænd fra overklassen, altså grosserer og
grever, der eksperimenterede med den her nye indretning.

Til skræk og advarsel: satiretegning af en cykelentusiasts skelet i det
engelske satireblad 'Punch', 1889. (Foto: © Bridgeman Art Library/Ritzau
Scanpix)

De næste år fik cykelmodellerne større og større forhjul, så man ikke skulle
træde så hurtigt rundt ved høj fart. Det blev til sidst til den kæmpehøje

bicycle, der også overtog øgenavnet 'Væltepeter'. Og de hurtige cyklister
blev ikke mødt med åbne arme.

- Bønderne ser med forfærdelse på de her cyklister, der kommer i rasende
fart, så hestene måske begynder at stejle. I byerne er der mange fra det
mere

reaktionære borgerskab, der synes, det er rædselsfuldt, siger Martin
Zerlang.

De første cyklister blev også gjort til grin i satiremagasiner. I det
britiske blad 'Punch' var der eksempelvis tegnet et skelet af en cyklist med
utroligt

tykke benknogler, bøjet ryg og bittesmå arme med krumme fingre.

2

Kvindeforkæmper i sadlen

(Foto: © Mary Evans Picture Library/Photographer In 'le Panorama : Paris
S'amuse'/Ritzau Scanpix)

I slutningen af 1800-tallet blev 'safety'-cyklen introduceret. Den havde to
lige store hjul og en kæde, der forbandt pedalerne med baghjulet. Altså
ligesom

de fleste cykler har i dag.

Selvom nogle af datidens læger mente, at kvinders kønsorganer kunne tage
skade af sadlen, begyndte flere piger og damer at cykle på de "sikre"
cykler.

Cykling blev et tegn på nye tider, og Danmark fik sin første kvindelige
racercyklist i Ellen Hørup. Meget symbolsk var hun datter af den progressive
politiker

og bladmand Viggo Hørup.

Ifølge Martin Zerlang var cyklen også medvirkende årsag til en revolution i
kvindernes påklædning. De store, upraktiske kuppelformede kjoler blev
erstattet

af den meget mere adrætte reformdragt.

- Det var sådan en slags posede bukser, så man ikke havde skørter, der
filtrerede sig ind i hjulet i fuld fart, forklarer Martin Zerlang.

- Det sigter nemlig mod, at kvinden kan bevæge sig frit.

3

Demokrat på to hjul

Politifilm fra København, 1937

I første halvdel af 1900-tallet blev cyklen demokratiseret: Alle fik adgang
til at cykle.

Der findes masser af optagelser af cykelstrømmene fra 1930’ernes Danmark. En
af dem kan du selv se i videoen ovenfor.

Men cyklerne kører også ind i litteratur og musik. I Poul Henningsens
'Danmarksfilmen' fra 1935 er der et par minutter med 'Cykelsangen' til
billeder af

cyklister i København:

Færdsel er en fin balancekunst ikke stritte mod dens rytme glid bare med!
Snorlige cykelstier skinnende nikkelstyr. Cikelstier. Cykelstyr! Søde sko på

pedaler.

- Det er jo cyklisten, som er indbegrebet af modernitet, af demokrati. Af
ungdom, af fart, siger Martin Zerlang i 

'Kulturen' på P1.

Selv den store danske forfatter Johannes V. Jensen så perspektiverne i
cyklen. I sin sidste roman 'Gudrun' (1936) brugte han flere sider på at
beskrive

strømmen af cyklister.

- Johannes V. Jensen havde en darwinistisk forestilling om en stadig
udvikling mod det bedre. Udviklingens seneste trin var cyklisten som medlem
af den

her cykelstrøm, der ligesom en fiskestime snor sig ud og ind ad
cykelstierne, fortæller Martin Zerlang.

4

Klimabevidst storbyboer

(Foto: © Mads Jensen/Ritzau Scanpix)

Op gennem 1950'erne og 60'erne blev cyklen overhalet af drømmen om
parcelhus, bil og fjernsyn som de tre store statussymboler. Ifølge Martin
Zerlang var

det først i forbindelse med oliekrisen i 1970'erne, at cyklen igen fik
medvind i Danmark. Til gengæld blev den tillagt nogle nye egenskaber.

- Siden da har vi haft det her billede af cyklen som noget bedre, altså et
mere rent transportmiddel, siger Martin Zerlang.

- Bilen skulle ud af byen, men cyklen måtte gerne komme ind.

Fra 1970'erne blev cyklen et transportmiddel, der deler Danmark mellem land
og by, siger Martin Zerlang. 

En undersøgelse fra SDU viste i 2022,

at der generelt bliver cyklet mindst i landområderne, hvor
befolkningstætheden er lille, og cyklet mest i kommuner med høj
befolkningstæthed.

I 1970'erne begyndte cyklisterne i København at demonstrere for bedre
forhold for pedalkraften. Her en demonstration i slut-70'erne arrangeret af
Dansk

Cyklistforbund. (Foto: © Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix)

Ikke mindst i hovedstaden har cyklen i de seneste årtier haft en kæmpe
betydning for byens udvikling og plads på verdenskortet.

- Man vil have flere og flere københavnere ud på gaderne, flere og flere
københavnere til at cykle. Man kæler for cyklisterne ved at have sådan nogle
hvilebrædder

i vejkrydsene, så cyklisterne ikke bliver trætte, mens det skifter fra rødt
til gul til grønt, siger Martin Zerlang.

København er gang på gang blevet kåret som en af verdens mest liveable
storbyer, blandt andet på grund af cykelkulturen. Hollywood-skuespilleren
Lily Collins

er flyttet til byen og 

poster billeder af sig selv med cykler på Instagram.

Og den danske cykelkultur er en eksportvare til resten af hele verden.

- Arkitekten Jan Gehl har udbredt det her billede af Danmark som et
demokratisk paradis, hvor der er liv mellem husene, og hvor vi cykler eller
går. Efter

hvad jeg har hørt, taler man selv i New York om en cykelsti som en
'Copenhagenlane', siger Martin Zerlang i 

'Kulturen' på P1.

5

Ikke gammel - men specialiseret

(Foto: © Christian Lindgren/Ritzau Scanpix)

Men er kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik og det stigende antal ældre på
cykelstierne et tegn på, at vi er på vej ind i en ny tid for cyklen? En tid,

hvor cyklisten er en ældre mand eller kvinde i pensionsalderen?

Ja og nej, siger fremtidsforsker Louise Byg Korsholm. Når der kommer flere
ældre cyklister på vejene, er det først og fremmest, fordi der er mange
flere

ældre danskere, påpeger hun. Samtidig er der dog sket noget med cyklerne,
der gør det muligt for flere at blive i sadlen, flere år efter de har
forladt

arbejdsmarkedet.

- Jeg tror mest af alt, det er elcyklen, der har skubbet til det. Den er et
transportmiddel for det segment, der ellers ville have svært ved at træde
rundt

i pedalerne, eller som skal køre længere distancer, siger Louise Byg
Korsholm til DR Nyheder.

Seniorerne køber også nogle gange en anden type cykelstel. For at de ikke
skal svinge benet op i hoftehøjde for at komme i sadlen, vælger nogle en
cykel

uden tværstang. Det, der traditionelt kaldes en damecykel. Ifølge Louise Byg
Korsholm passer det ind i den udvikling, der er i cykelkulturen generelt.

Fra stort forhjul til lille forhjul: En af de nye cykeltyper i gadebillet er
den danskdesignede ladcykel Omnium, der i stedet for en fast kasse har en

- Der er kommet meget større variation, som gør cyklen relevant for flere.
Du kan få den ultimativt lette citybike. Men du kan også få den største
sviner

af en mountainbike. Eller en racercykel, hvis det er det, du vil. Der er
blevet et større udvalg af cykler, der kan passe til din personlighed, siger
hun.

Cyklen har samtidig stadig sit brand som klimavenlig. Og så er selv en
halvdyr elcykel billigere i drift end en bil. Til gengæld vil dansk
cykelkultur

altid have en ting imod sig: Det danske vejr er ikke altid cykelvejr.

- Vi bor i et lorteland, hvor det blæser en pelikan og regner seks måneder
om året. Så der er fire måneder om året, hvor det er fantastisk at cykle,
fordi

solen skinner, fuglene kvidrer og det er lyst. Men det er sværere at få
nogen smidt ud på en cykel en morgen i februar, siger Louise Byg Korsholm.

- Med mindre de selvfølgelig slet ikke ejer en bil.

Hør Martin Zerlang fortælle om cyklens danske kulturhistorie i 'Kulturen på
P1':

GÅ TIL INDHOLD

hovedregion

Kulturen

Goth-ikonet Tim Burtons Beetlejuice og cyklisten er blevet en ældre herre

Med vildt hår, hvid hud og sort om øjnene skabte filminstruktøren Tim Burton
for 36 år siden en af filmhistoriens mest mærkværdige antihelte - en
finurlig

og småond ånd, der nu spøger igen i danske og internationale biografer.Vi
har sendt en Burton-kender i biografen for at se på, hvorfor Tim Burton
nærmest

er blevet et ikon for sortklædte goth-typer over hele kloden. To ældre
herrer i en lummer samtale om hårde jern og cykelstel. Rådet for sikker
trafik har

igangsat en ny kampagne for at få ældre cyklister til at passe på i
trafikken. Vi ser på, hvordan vi har kigget på cyklisten som kulturelt
fænomen og hvilke

værdier, der knytter sig til den moderne cyklist.Værter: Karen Secher og
Chris Pedersen.

Vis hele beskrivelsen

hovedregion slut

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/danske-cyklister-har-vaeret-vovehalse-femin
ister-og-klimatosser-er-de-nu-aeldre-maend

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20240914/4628aab7/attachment.htm>