[Teknik og fritid] Sci-fi bliver virkelighed: Christina Boutrup har testet førerløs flyvende taxa | Viden | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Ons Apr 23 22:49:06 CEST 2025
Sci-fi bliver virkelighed: Christina Boutrup har testet førerløs flyvende
taxa | Viden | DR
Artikel
Viden forside
Sci-fi bliver virkelighed: Christina Boutrup har testet førerløs flyvende
taxa
Det er en kinesisk virksomhed, der står bag den flyvende taxa, som kan flyve
i 100 til 200 meters højde.
Artikel
Afspil -
9 SEKUNDER
Artikel slut
Af
Lærke Bøgeholt Baltsen
Ole Hall
I dag kl. 13:43
Førerløse flyvende taxaer er snart virkelighed.
I hvert fald i Kina, hvor det inden længe bliver muligt at sætte sig ind i
sådan en og flyve fra A til B.
Den førerløse taxa er en ny form for ubemandet drone, der udover at fragte
pakker også skal fragte passagerer.
For nylig fik forfatter og Kina-analytiker Christina Boutrup, lov til at
testflyve den førerløse taxa i Kina - en dag hun har ventet på i flere år.
- Det kildede lidt i maven. Jeg havde glædet mig rigtig meget, så det var
ret stort at opleve det, siger hun i dagens
P1 Morgen.
En tur med elevator
Det er den kinesiske virksomhed Ehang, der står bag den flyvende taxa, som
kan flyve i 100 til 200 meters højde. Det er den første virksomhed i verden,
der har fået certifikat til at flyve kommercielt med førerløse droner.
Taxaen har to passagersæder, 16 propeller og en skærm, der viser den
planlagte rute for turen. Og så kører den på 100 procent el.
- Den er utroligt smooth. Det er næsten som at tage en elevator, når man
sætter sig ind i den. Så snart man har spændt sikkerhedsbæltet og taget
hørebøffer
på, så begynder den at stige til vejrs, siger Christina Boutrup.
Her tester forfatter og Kina-analytiker Christina Boutrup den flyvende
robottaxa. Video: China Experience.
Der er ingen fører af taxaen, og det er det, der gør oplevelsen vild,
fortæller Christina Boutrup.
- Jeg har prøvet en selvkørende bil og selvkørende busser i Kina før, og det
virker egentlig meget naturligt. Der savner man ikke en gang en chauffør.
Men at flyve på den her måde, det er alligevel en vild oplevelse.
Taxaen kan bære 220 kilo, og batteriet kan leve i 48 minutter. Til sommer
bliver den næste version præsenteret, som man forventer kan bære 500 kilo.
Artikel
Afspil -
33 SEKUNDER
Artikel slut
Luftens Uber?
Misundelsen er også til at tage og føle på hos Rasmus Eckholdt Andersen,
tidligere postdoc i Automation and Control på Danmarks Tekniske Universitet
og
i dag ansat i IT-firmaet Dalux.
- Det kan man da ikke lade være med at blive.
Allerede nu er den kinesiske virksomhed begyndt at sælge billetter til
almindelige mennesker, som for en sum af 215 kroner kan få sig en tur i en
robottaxa.
De næste tre måneder er billetterne allerede udsolgt, fortæller Christina
Boutrup.
Til næste år vil Kina forsøge at udbrede transportmidlet.
Rasmus Eckholdt Andersen har nærstuderet flyvende biler, og han kan sagtens
se for sig, at helt almindelige mennesker i den nærmeste fremtid vil gøre
brug
af førerløse flyvende taxaer.
- Jeg tror kun, at det går en vej, og det er mere udbredelse. Hvorvidt det
bliver noget alle ejer, eller om det bliver noget a la en taxa eller
Uber-service,
må fremtiden vise, siger han.
Hvis man er villig til at rejse for det, går der ikke længe, før man selv
kan opleve det, spår Rasmus Eckholdt Andersen.
- Teknologien er allerede virkelig godt på vej. det næste bliver så, hvordan
vi som samfund forestiller os, at det skal passe ind. Der er en masse
spørgsmål,
der skal besvares. Blandt andet hvem der skal have lov til at flyve de
selvflyvende biler, siger han.
Og så er der også spørgsmålet om den støj, de udsender, og hvor de skal have
lov til at flyve.
Sådan ser en af testtaxaerne ud. Billedet er fra januar 2025. (Foto: © LONG
WEI, FeatureChina)
Høj sikkerhed
Selvom der sker ulykker i trafikken - både til lands, til vands og i luften
- er det ikke noget, der fylder hos Christina Boutrup, hvis testtur i alt
varede
seks minutter.
- Jeg ved, at de har haft tusindvis af testflyvninger, og jeg følte mig
utroligt tryg.
Og så ligger der en brandslukker under sædet. Og hvis en af motorerne sætter
ud, vil den automatisk begynde at lande.
Ikke-navngivet 0 sandbox
CHRISTINA BOUTRUP, ERHVERVSJOURNALIST OG FORFATTER MED SPECIALE I KINA
Foruden den kinesiske virksomhed, Ehang, er der også et startup-miljø i USA,
der arbejder med samme type teknologi. Europa halter dog en del efter, siger
Rasmus Eckholdt Andersen.
- Vi har masser af droneteknologi, men ikke selvkørende biler som koncept.
Du kan lytte til hele interviewet med forfatter og Kina-analytiker,
Christina Boutrup, der har testfløjet den førerløse flyvende taxa i P1
Morgen her:
GÅ TIL INDHOLD sandbox
hovedregion
DR LYD
P1 Morgen
Onsdag 23. apr. 2025
Hvorfor er der ballade omkring jorden på marken i Kagerup? Hvad sker der,
hvis ikke Nationalbanken får indsamlet alle danskernes 1000-krone sedler,
inden
de bliver ugyldige efter den 31. maj? Og er AI en styrke eller trussel mod
moderne film?Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Pernille Rudbæk.
hovedregion slut
https://www.dr.dk/nyheder/viden/sci-fi-bliver-virkelighed-christina-boutrup-
har-testet-foererloes-flyvende-taxa
-------------- næste del --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://blindkom.dk/pipermail/teknikfritid_blindkom.dk/attachments/20250423/5db0e819/attachment.htm>
Mere information om maillisten Teknikfritid.