Made by Google 2025
Onsdag den 20. august kl. 19:00 finder årets helt store begivenhed sted, hvis man vil opleve de nyeste vidundere, Google har at præsentere.
I de senere år er Google kommet godt med på bølgen af smartphones, og da det er dem, der udvikler skærmlæseren TalkBack, giver det god mening at følge med i, hvad de sender på markedet.
Deres Pixel 9-telefon blev super populær sidste år – især i blindeverdenen – og nu barsler de med en opgraderet version 10 med lidt bedre specifikationer, som kan klare kravene fra de mange nye AI-tjenester, der spirer frem overalt.
Der bliver også vist en række andre spændende ting, så det er bare med at holde sig til.
Kom og vær med – og lad os efter dette engelsksprogede arrangement få en rigtig god sludder om alle nyhederne og vores meninger og holdninger til de forskellige ting, der bliver vist.
Det er faktisk super sjovt og inspirerende at høre, hvad andre oplever sådan en aften, og om nogle af nyhederne fanger os.
Vi afholder som sædvanligt dette arrangement via Zoom, og det direkte link på dagen er:
Link til vores eventside
Forfatter: admin
Jeg er foreningens næstforman
d og meduvikler på denne portal.
Kom med til en inspirerende aften, hvor Brian Hovmand Olesen viser, hvordan man som blind kan indspille, redigere og producere musik helt tilgængeligt. Dagens teknologi gør musikproduktion for blinde lettere end nogensinde.
Jeg har mere end 30 års erfaring som musiker ved både private fester og offentlige arrangementer og har komponeret og produceret musik i mange år. Nu bruger jeg mest tiden på at indspille egen musik og hjælpe andre med at redigere og mixe deres projekter.
Oplev selv glæden ved at få lyden af et verdensklasse-flygel eller et 70’er-trommesæt direkte hjem i stuen med nutidens virtuelle instrumenter.
Så tag en pause fra sommersolen, og bliv inspireret af, hvad teknologien anno 2025 tilbyder os synshandicappede musikelskere!
Du finder alle de praktiske oplysninger ved at besøge Blindkoms eventside.
Arrangementet finder sted via Zoom tirsdag d. 19. august kl. 19.30.
Apple Key note på Blindkom
Invitation til apple event på blindkom
Sommeren står for døren. Festivaller og andre udendørs aktiviteter logger folk ud i det knap så gode sommervejr. Har du ikke en billet til en festival eller en koncert? Så har blindkom et godt alternativ til dig.
Vi streamer traditionen tro apples wwdc keynote. Arrangementet finder sted mandag d 9. juni kl 19 på zoom.
På apples keynote vil de blandt andet fremvise næste års software til iPhone Apple Watch Mac, Apple TV og højtalere samt deres briller Vision Pro. Det er muligt de også har andre nyheder med.
Så inden du giver dig i kast med årets festivaller, pølser og fadbamser så mød op sammen med os på blindkom til en hyggelig aften.
Du kan finde zoomlinket her:
Vel mødt
Pbv
Kasper Antonsen
Er du nysgerrig efter at høre om et lydkort i absolut topklasse, der samtidig er velegnet for synshandicappede? Så kom med, når Brian Olesen præsenterer det populære Focusrite Scarlet 4i4!
Tirsdag d. 13. maj kl. 20:00
Brian vil først tage dig med gennem en tydelig, fysisk beskrivelse af lydkortet og derefter demonstrere, hvordan du nemt kan bruge det sammen med den medfølgende, tilgængelige software. Det kan endda også fjernstyres fra din mobiltelefon.
Spørgsmål og diskussion er meget velkomne!
Der bliver nemlig god tid til at stille spørgsmål, udveksle erfaringer og diskutere alternative løsninger undervejs.
Tag en kold cola, eller en kop kaffe med, læn dig tilbage, og glæd dig til en hyggelig og inspirerende time fra kl. 20:00 til ca. 21:00.
Vi glæder os til at “se” dig! 🎧😊
Deltag via Zoom her:
Generalforsamling 2024
Onsdag d. 13. november afholdes der generalforsamling i Blindkom.
Vi har lidt utraditionelt valgt, kun at afholde den hvert andet år, da det giver mere arbejdsro for den siddende bestyrelse og så medlemmerne ikke så ofte skal til tasterne.
Vi håber på et godt fremmøde.
Følgende dokumenter er tilgængelige for generalforsamlingen (i docx):
Hent Dagsordenen
Hent Årsberetningen for 2023-2024
Ses i morgen: kl. 19:30
Blindkom inviterer dig hermed til et planlagt Zoommøde.
Emne: Blind kom generalforsamling
Tid: 13. november 2024 19:30
Deltag i mødet: https://us06web.zoom.us/j/87802297322?pwd=P9moKKFpsPdNRkbQe6eFNcMpilNAdL.1
Meeting ID: 878 0229 7322
Passcode: 536663
—
One tap mobile
+45 4737 2575
+45 8988 3788
—
Ring ind via din fastnet eller mobil:
- +45 47 37 25 75
- +45 89 88 37 88
- +45 32 70 12 06
- +45 32 71 31 57
- +45 32 72 80 10
- +45 32 72 80 11
Meeting ID: 878 0229 7322
Passcode: 536663
Vi afholder onsdag d. 24. kl. 19:30 et arrangement, hvor du kan opleve, at det faktisk sagtens kan lade sig gøre, at købe ind på nettet selvom du har et synshandicap.
Vi havde en aften om ChatGPT d. 20.12.2022. Eftersom en del faktisk er sket siden da, og det jo hele tiden er i udvikling, så vil vi afholde endnu et arrangement.
Kære medlemmer!
Her følger annonceringen, der var bragt på Blindkoms Facebook-side.
Mandag d. 5. juni kl 19 streamer blindkom apples wwdc keynote.
Apple vil afsløre dette års nye software til deres produkter. derudover vil apple muligvis fremvise deres nye vr headset samt 15 tommer macbook air hvis rygterne taler sandt.
Arrangementet finder sted kl 19 på teamtalk. Efter eventet vil der være mulighed for at snakke om aftenens nyheder. Find slikskålen frem og sæt dig godt til rette og se med sammen med andre apple interesserede.
vejledning til teamtalk kan findes på blindkoms hjemmeside
Har du ikke mod på at installere teamtalk så kan du lytte med via blindkoms nye radiokanal som også kan findes på hjemmesiden.
Vi gør opmærksom på vi ikke kan streame apples event på på radiokanalen pga ophavsret, men du kan lytte med på debatten bagefter.
vel mødt.
pbv Kasper Antonsen
Kære medlemmer!
Nu har der jo efterhånden været stille fra os i noget tid. Derfor synes vi lidt, at tingene skal sparkes igang igen! Derfor har vi gjort klart til et arrangement, hvor dem, der i hvert fald godt kan lide at spille vil få noget for hånden. Spillet byder på en masse magi, eventyr og sågar mulighed for at spille sammen og danne hold med hinanden.
Tag med på en spændende rejse ind i en verden fyldt med magi og eventyr i spillet Mist World, hvor lydeffekter og musik skaber en fantastisk spiloplevelse. Uanset om du vælger at spille som en barbar, magiker, kriger eller noget helt fjerde, kan du udforske denne magiske verden alene eller i grupper med andre spillere. Mens du udforsker verdenen, vil du møde forskellige væsener, der tester dine færdigheder.
Mist World er et spil, hvor du kan udforske en verden fyldt med magi og eventyr, og kun din fantasi sætter grænserne for, hvad du kan opnå. Nicolai Svendsen gennemgår spillet og viser nogle af de mange spændende muligheder det har, så kom med og oplev dette nervepirrende og intense nye spil blive demonstreret.
Arrangementet finder sted på Blindkom d. 27. maj kl. 19.30 på TeamTalk.
For at læse om, hvordan du deltager, se link https://blindkom.dk/deltag-i-arrangementer/.
Vi gennemførte i går 9. november den planlagte ekstraordinære generalforsamling uden problemer.
Der var mødt 6 op hvoraf de 5 blev valgt som ny bestyrelse for de kommende 2 år. Se referat som udsendes til medlemmerne inden længe.
Selvom alle var enige om, at deltagelsen er alt for lav tror vi også på, at fremtiden alligevel ser lys og lovende ud. Vi er i hvert fald enige om, at gøre et godt forsøg på også i fremtiden at levere en god service, så blinde i Danmark har et godt sted at mødes med ligesindede.