Kategorier
Uncategorized

Generalforsamling i Blindkom 2022

Nu er det igen tid, til Blindkoms 2-årlige generalforsamling. Generalforsamlingen bliver ifølge gældende vedtægter afholdt hvert andet år og det er nu igen blevet tid til at samles.
Men netop i år har vi en helt fantastisk nyhed til jer, så nu er det tid at spidse øre.
Vi har nemlig i bestyrelsen truffet aftale med intet mindre end stifteren af firmaet bag det nye tekniske vidunder for blinde kaldet NaviBlind.
En helt ny super præcis GPS-løsning, der fuldstændig sparker benene væk under alt, hvad der hidtil er forsøgt skabt for blinde, til at finde vej med.
Jonathan kommer og bruger en god halv times tid, på at demonstrer og fortælle, hvilke små mirakler denne løsning kan udvirke, når man selvstændigt skal finde rundt på gader og veje, som blind.
NaviBlind kommer naturligvis ikke til at erstatte god gammeldags mobilityundervisning, men vi får helt nye uhørt sikre måder, at holde os til en rute på. Kom endelig med og hør mere og stil gode spørgsmål til udvikleren af NaviBlind samme dag, som vi afholder vores generalforsamling.
Program for Generalforsamling i Blindkom 2022
Mødet starter kl. 19:30 med præsentation af NaviBlind en GPS-løsning for blinde og svagsynede.
Ca. kl. 20:15 starter så selve generalforsamlingen, hvor vi skal igennem følgende punkter:
• 1 Valg af dirigent
• 2 Valg af referent
• 3 Fremlæggelse af bestyrelsens beretning
• 4 Fremlæggelse af 2-årig handleplan for Blindkom
• 5 Fremlæggelse af regnskab samt budget for de seneste 2 år
• 6 Indkomne forslag
• 7 Valg
• A. Valg af Formand
• B. Valg af kasserer
• C. valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
• D. Valg af 2 suppleanter
• E. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
• 8 Eventuelt
Mødet holdes som altid via TeamTalk, som både fås til pc, Mac og smartphones af enhver art. Har du endnu ikke prøvet TeamTalk kan du læse vejledninger og finde ud af, hvordan det skal installeres og bruges ved at følge dette link:

Sådan får du TeamTalk


Har du allerede installeret TeamTalk kan du følge dette direkte link på selve aftenen:
tt://blindkom.dk
Husk at forslag til Blindkom skal være indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Forslag sendes til: bestyrelsen@blindkom.dk
På gensyn d. 7. april

På bestyrelsens vegne
Brian Hovmand Olesen
Formand

Af admin

Jeg er foreningens formand og meduvikler på denne portal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *